Spring til indhold

Case

DIGIchat ApS

Facilitator og fire unge omkring DIGIchat-materialer

Hvordan taler man med børn og unge om deres digitale liv uden at ende i løftede pegefingre?

Udfordringen

Digitale medier fylder en stor del af børn og unges hverdag. De kommunikerer, deler billeder, gamer, bruger kunstig intelligens, danner relationer og navigerer mellem digitale fællesskaber. Digital dannelse handler derfor ikke kun om regler og sikkerhed, men også om adfærd, relationer, ansvar, kritisk tænkning og trivsel.

Greb

DIGIchat er et læringsunivers om digital dannelse, hvor elever lærer gennem spil, dialog, refleksion og aktiviteter. Akadémia er medejer og udviklingspartner i DIGIchat ApS og har gennem flere år været med til at udvikle konceptet, læringsdesignet, nye temaer og undervisningsmaterialer omkring spillet.

DIGIchat logo

I stedet for at underviseren leverer alle svarene, inviteres eleverne til selv at undersøge, diskutere og tage stilling gennem tre læringsformer:

  • Quiz giver viden og udfordrer elevernes forestillinger.
  • Dialog bringer elevernes egne erfaringer, holdninger og dilemmaer i spil.
  • Aktiviteter omsætter emnerne til handling, samarbejde og konkrete oplevelser.

DIGIchat arbejder blandt andet med temaer om digitale fodspor, digital kommunikation, digital støj, kunstig intelligens og billeddeling. Senest er temaet Billeddeling udviklet med fokus på blandt andet samtykke, grooming, deepfakes og konsekvenser af at dele billeder og videoer online.

Voksne samlet om et DIGIchat-bord
Unge med en telefon i midten
Levering af DIGIchat til Center for Undervisningsmidler

Resultat

Omkring DIGIchat er der udviklet undervisningsforløb, lærervejledninger, præsentationer, elevmaterialer, workshops, seminarer og temaudvidelser. Universet udvikles løbende i takt med nye digitale fænomener.

DIGIchat er mere end et spil. Det er en ramme for samtaler om den digitale verden og et eksempel på, hvordan didaktik, gamification og produktudvikling kan kombineres i et konkret læringsprodukt.

Organisation: DIGIchat ApS
Periode: 2021–
Akadémias rolle: Konceptudvikling · Produktudvikling · Læringsdesign · Didaktik · Gamification · Undervisningsmaterialer · Temaudvikling · Workshops
Samarbejdspartnere: Gajan Raveenthiran Rasathurai
Områder: Digital dannelse · EdTech · Læringsdesign

Sådan hjælper vi, flere cases eller kontakt.